Sommeren slutter, men eventyret fortsætter. Kør afsted og spar 750 kr (fra 7500 kr) med koden CD926DK .
Vejafgift i Europa: Det skal du vide, før du kører af sted

Vejafgift i Europa: Det skal du vide, før du kører af sted

Opdateret: 23.09.2026

Læsetid: 8 minutter

Planlægger du en kør-selv-ferie i Europa, opdager du hurtigt, at næsten hvert land har sit eget system for vejafgift – fra klassiske klistermærker i forruden til elektroniske bokse og kamerascanning ved motorvejen. Uden forberedelse risikerer du ufrivillige og dyre bøder, som hurtigt kan ødelægge feriehumøret. Vær særligt opmærksom, hvis din autocamper har en tilladt totalvægt over 3,5 ton – her gælder ofte helt andre regler og priser. I denne guide får du overblik over, hvilke systemer der findes, hvor du skal være ekstra opmærksom, og hvad der gælder, når du lejer din autocamper hos CamperDays.

1. De 3 typer vejafgifter, du møder på de europæiske veje

Overordnet kan vejafgifter i Europa deles op i tre hovedtyper – og når du kender forskellen, bliver resten af denne guide meget lettere at finde rundt i.

  • Vignet: Du køber adgang til vejnettet i et fast tidsrum – f.eks. 7 dage, en måned eller et helt år. Vignetten fås enten som et klassisk klistermærke til forruden eller i stigende grad digitalt som e-vignet. 

  • Betalingsanlæg med bomme: Her afhænger prisen af, hvor langt du kører. Du trækker typisk en billet ved indkørslen og betaler ved bommen på vejen ud – kontant, med kort eller via en elektronisk boks. Prisen afhænger af strækning, køretøjets højde og antal aksler.

  • Kamerabaseret vejafgift (free flow): Her er der ingen bomme. Kameraer scanner automatisk din nummerplade eller registrerer en transponder, mens du kører. Regningen kommer efterfølgende med posten eller trækkes direkte fra en registreret konto.

2. Den store oversigt: Vejafgifter for autocampere i Europa

Her får du et hurtigt overblik, land for land – med fokus på den vigtige skelnen mellem autocampere op til og over 3,5 ton.

LandOp til 3,5 tonOver 3,5 ton
ØstrigE-vignet eller klassisk klistermærke – en 10-dages vignet koster omkring 12,80 €.Vignetten gælder ikke! Her skal du i stedet bruge den elektroniske GO-Box, som automatisk afregner ud fra den kørte strækning.
SchweizObligatorisk årsvignet til 40 CHF – den er påkrævet, selvom du eventuelt kun krydser landet en enkelt dag.Den særlige tungvognsafgift (PSVA) gælder. Du betaler 3,25 CHF for hvert døgn, autocamperen befinder sig i landet – også hvis den holder parkeret.
ItalienStrækningsafgift ved bomme for alle vægtklasser.Du rykker typisk op i en dyrere takstklasse, afhængigt af køretøjets højde, antallet af aksler eller om du kører med tvillingehjul.
FrankrigStrækningsafgift ved bomme - normalt kategori 2 for almindelige autocampere.Tunge og høje autocampere placeres i kategori 3 eller 4, hvilket gør turen markant dyrere.
SpanienDe fleste statslige motorveje (Autovías) er helt gratis! Der opkræves kun afgifter på de private AP-strækninger.På betalingsvejene og med tvillingehjul rykker du op i den dyrere Pesados-kategori.
PortugalElektronisk registrering, hvor prisen (oftest Klasse 2) udregnes automatisk ud fra højden over din foraksel.Obligatorisk elektronisk tilmelding, hvor taksten beregnes ud fra både forakslens højde og det samlede antal aksler.
SlovenienDigital e-vignet – en 7-dages vignet koster 32 €.Vignetten kan ikke bruges. Du skal i stedet hente og registrere en DarsGo-boks ved grænsen.
TjekkietE-vignet, som koster omkring 12 € for 10 dages kørsel.Kræver en særlig elektronisk transponder (Myto CZ) til kilometerbaseret afregning.
PolenMotorvejene er som udgangspunkt gratis og der betales kun på enkelte private strækninger.Det obligatoriske “e-TOLL”-system via app eller transponder gælder på alle statslige hovedveje.
DanmarkIngen almindelig vejafgift på motorveje. Broafgifter gælder (Storebælt fra 235/314 kr., Øresund fra 182/470 kr. afhængigt af aftaler/længde).Samme broafgifter som under 3,5 ton gælder, afhængigt af køretøjets længde og aftaler.
SverigeGratis motorvejsnet. Trængselsafgift ved Göteborg/Stockholm samt enkelte lokalbroer.Samme vilkår! Gratis motorvejsnet + trængselsafgifter og lokalbroer.
NorgeAutomatisk kamerabaseret strækningsafgift med digital regning.Registrer på forhånd med AutoPASS-chip og “M1”-godkendelse for at få personbiltakst, ellers opkræves lastbiltakst.
FinlandAfgiftsfrit for alle autocampere uanset vægt.Afgiftsfrit for alle autocampere uanset vægt.

Tyskland: Gratis kørsel hele vejen igennem! 

Skal du gennem Tyskland på vej sydpå – hvad enten det er som transitland eller startpunkt for turen – kan du ånde lettet op. Langt størstedelen af det tyske motorvejsnet og de øvrige hovedveje er nemlig afgiftsfrit for private autocampere. Er din autocamper under 3,5 ton, betaler du overhovedet ingen vejafgift i Tyskland.

  • Op til 3,5 ton: Du triller kvit og frit igennem hele landet uden at skænke vignetter eller bomme en tanke. 

  • Over 3,5 ton: Selvom Tyskland har udvidet deres lastbilafgift (Lkw-Maut), er private autocampere udtrykkeligt undtaget! Så længe din camper er indrettet med fast seng og køkken til privat brug, slipper du helt for afgift. 

  • De få undtagelser: Der findes dog nogle få undtagelser ved enkelte private tunneller som Warnowtunnel i Rostock og Herrentunnel i Lübeck, samt på visse naturskønne panoramaveje i Alperne (f.eks. Roßfeldpanoramastraße). 

3. Tips til vejafgifter for autocampere

  • Brug elektroniske betalingsbokse: Skal du gennem Skandinavien?En Brobizz (fx Bizz Norden) klarer automatisk betalingen på både Storebælt og Øresund samt de norske vejafgifter og færger under AutoPASS-systemet. Kører du i stedet for meget i Sydeuropa - Italien, Frankrig eller Spanien - åbner en elektronisk mautboks (f.eks. bip&go eller maut1) bommene for dig, så du slipper for kø ved kasserne.

  • Husk M1-chippen til Norge: Vejer din autocamper over 3,5 ton? Husk at skaffe en AutoPASS-chip med en særlig "M1"-klassificering, inden du kører over grænsen til Norge. På den måde slipper du for de høje lastbiltakster og betaler kun almindelig personbiltakst. 

  • Nyd turen langs landevejen: I Frankrig og Spanien er de afgiftsfrie landeveje (Routes Nationales og Autovías) ofte i god stand. Der er mange penge at spare - specielt i Frankrig - og du får samtidig en langt mere naturskøn og autentisk køreoplevelse med i købet.

  • Gør det digitale forarbejde hjemmefra: Køb digitale vignetter til f.eks. Slovenien og Østrig eller registrer din nummerplade til kamerabaseret afgift i Portugal online, inden du krydser grænsen. Så undgår du ventetid og høje bøder.

4. Regler for vejafgifter med lejet autocamper

Lejer du en autocamper hos CamperDays, er lokale vignetter eller transpondere til afhentningslandet ofte inkluderet – eller de kan tilkøbes som ekstraudstyr. Krydser du grænser undervejs (f.eks. ved kørsel fra Tyskland til Østrig), er det dit eget ansvar at anskaffe de korrekte vignetter til de nye lande.

Eksperttip fra kundeservice: Køb først digitale vignetter ved afhentning. Da udlejeren kan ombytte køretøjet i sidste øjeblik, kender du sjældent den endelige nummerplade på forhånd. Vent derfor til afhentningsdagen, så du undgår at registrere vignetten på en forkert nummerplade.  

Hvad I ellers skal være opmærksomme på:

  • Kend køretøjets mål: Vejafgifter beregnes ofte ud fra autocamperens højde, bredde og længde. Hos CamperDays fremgår de præcise mål tydeligt på hvert tilbud, så du kender dem på forhånd. 

  • Undgå ekstragebyrer i Skandinavien og Portugal: Automatiske vejspærringer og betalingsveje opkræves ofte uger senere. Hvis regningen sendes til udlejeren, trækkes beløbet fra dit kort inkl. et administrationsgebyr. Opret i stedet din egen konto (f.eks. hos Epass24), og registrer nummerpladen direkte ved afhentning. 

  • Tunge autocampere (over 3,5 ton): Spørg udlejeren ved afhentning, om de nødvendige mautenheder (f.eks. den østrigske GO-Box) er installeret. Er de ikke det, skal du selv skaffe og registrere dem på den første tankstation før grænsen. 

5. Vejafgifter på 5 populære ruter

 

Her får du et overblik over, hvad du typisk skal budgettere med i vejafgifter på fem populære ruter. Beregningerne er baseret på en standard 2-ugers ferie i en autocamper under 3,5 ton: 

Rute 1: Tyskland → Østrig & Slovenien 

  • Østrig: 10-dages vignet (ca. 12,80 €) pr. vej).

  • Slovenien: 7-dages vignet (32 €) eller 1-måneds vignet (64 €).

Total: ca. 50–70 € tur/retur – nemt at budgettere på grund af faste priser. 

Rute 2: Tyskland → Østrig & Italien

  • Østrig: 10-dages vignet (ca. 12,80 €) pr. vej).

  • Strækningsbaseret afgift (Brenner - Gardasøen ca. 17 € / til Firenze ca. 35 € pr. vej). 

Total: Prisen stiger løbende, jo længere sydpå du kører. 

Rute 3: Danmark → Sverige & Norge 

  • Bro & færge: Uden tvivl den største udgiftspost (Storebælt eller Øresund alt efter startsted).

  • Vejafgifter: Svenske trængselsafgifter og norske automatisk registrerede afgifter. 

Total: Budgetter med ca. 50 - 100 € til selve vejafgifterne oveni bro- og færgebilletter. Tip: En Brobizz med ØresundGO-aftale reducerer prisen markant. 

Rute 4: Tyskland → Schweiz & Frankrig 

  • Schweiz: Obligatorisk årsvignet (40 CHF) – selv ved et kort visit. 

  • Frankrig: Strækningsafgift – fra Mulhouse til Côte d'Azur ca. 80–100 € pr. vej i kategori 2.

Total: Omkring 200 - 240 € tur/retur. Tip: Du kan spare en del ved at benytte de gratis franske nationalveje.

Rute 5: Tyskland → Frankrig & Spanien

  • Frankrig: Høje transitomkostninger – omkring 100 - 130 € til den spanske grænse i kategori 2.

  • Spanien: De fleste motorveje (Autovías) er gratis. 

Total: Høj pris gennem Frankrig, men billig og ukompliceret kørsel i Spanien. 

Konklusion: Vejafgifter for autocampere i Europa

Vejafgifter er en fast del af rejsebudgettet, når du kører autocamper gennem Europa – og det er en god idé altid at have dem med i din ferieplanlægning. Ved at forberede dig i god tid – særligt ved at registrere din nummerplade online eller skaffe de rette transpondere til tunge køretøjer – sparer du både tid, stress og penge undervejs.

Mange tak fordi du læste med!

Vi vil gerne høre fra dig. Hvad enten du har kommentarer, brug for hjælp til din booking eller leder efter rejsetips, så tøv ikke med at sende os en hilsen her. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv inspireret!

Her er flere artikler du måske også vil synes om

De 5 smukkeste autocamperture i Tyskland

De 5 smukkeste autocamperture i Tyskland

Tror du, at campingferie i Tyskland mest af alt handler om endeløse motorveje og overnatninger på vej sydpå? Her kan du godt tro om igen! Vi tør godt love, at virkeligheden er en helt anden. Når du drejer nøglen i autocamperen og sætter kus mod Tyskland, venter der campingpladser ved krystalklare bjergsøer, hvor morgenkaffen nydes til lyden af absolut stilhed. Du møder panoramaruter, der snor sig gennem landskaber og uden problemer kan måle sig med de smukkeste i Europa. Lokale perler fra eventyrlige slotte i syd, videre til dramatiske borge, op til hvide sandstrande i nord.

De 7 smukkeste autocamperruter i USA

De 7 smukkeste autocamperruter i USA

Forestil jer dette: Vejen strækker sig foran jer – åben, indbydende og næsten uendelig. På den ene side skifter sceneriet fra brændte, ørkenrøde klipper til dybe, grønne skove, mens havet glitrer i horisonten på den anden. Her ejer I tiden. I bestemmer selv, hvornår motoren skal slukkes, hvornår kaffen skal brygges, og hvornår det næste eventyr skal begynde.

Australiens vestkyst: 16 højdepunkter du ikke må gå glip af

Australiens vestkyst: 16 højdepunkter du ikke må gå glip af

Lyserøde søer, der spejler den blå himmel. Nuttede quokkaer, der smiler lige ind i kameraet. Og en kystmetropol med mere solskin, end vi overhovedet tør drømme om herhjemme. Australiens vestkyst byder på så dramatiske kontraster, at det næsten føles som at besøge flere lande på én rejse. Glem alt om de tætpakkede turistruter på østkysten – her kører du alene mod uendelige horisonter, gennem den røde outback og har det krystalklare turkise hav helt for dig selv.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 50 € i rabat

Vi sender dig rabatkoden på 50 € umiddelbart efter mailbekræftelsen.

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter du vilkårene for nyhedsbrevet og privatlivspolitikken. Nyhedsbrevet er gratis og uforpligtendeog du kan til enhver tid afmelde dig via linket i bunden af vores mails. Du modtager først en bekræftelsesmail. Når du har godkendt din tilmelding via linket i mailen, modtager du din rabatkode i en separat mail.

  • Modtag 50 € i velkomstrabat samt flere eksklusive rabatter

  • Kom forrest i køen til kampagner og konkurrencer

  • Modtag de nyeste camping- og rejsetips til din næste ferie

Følg os på sociale medier

Instagram